Efter endnu et groft tilfælde af hærværk i Aars: Vil stille de ansvarlige til ansvar og lade dem betale

Af Ture Damtoft, Onsdag, 03/07/2024 09:00

AARS: Skaderne efter det seneste hærværk på Kimbrertorvet i Aars er omfattende, og regningen beløber sig til flere tusind kroner, efter døren til det offentlige toilet blev ødelagt.

I andre tilfælde er toilettet eller håndvasken blevet smadret, og det er ikke kun i Aars men også i andre byer i Vesthimmerland.

Men selvom driften af de offentlige toiletter koster nogle hundrede tusind om året, skal de forblive åbne, og i stedet skal der gøres en præventiv indsats, og lykkes den ikke skal de, som udøver hærværk, stilles til ansvar så vidt som muligt.

Det mener byrådsmedlem, medlem af teknik og miljøudvalget og aktiv i foreningen Liv i Byen, Henrik Dalgaard (K).

- Offentlige toiletter er en service, man stiller til rådighed, og hvis vi gerne vil have folk til byen og til Vesthimmerland er vi forpligtet til at stille dem til rådighed. I stedet for at lukke dem må vi gøre noget præventivt, siger Henrik Dalgaard og peger på videoovervågningen, som er på Kimbrertorvet.

SSP medarbejderne i Vesthimmerland er ofte forbi Kimbrertorvet og andre steder for at tale med de unge og lave en aftale om, at de rydder op efter sig selv.

Det fungerer generelt fint, selvom der måske stadig ligger lidt hist og her.

Det er de ved grelle tilfælde som i søndags, at man kan blive forarget og ærgre sig gul og blå.

- Som altid er det de få, som ødelægger det for de mange. Man kan håbe, der er forældre, som tager fat i deres store børn. Og man kan håbe, de kan identificeres fra videoovervågningen. Så må de jo stilles til ansvar og selv betale for det, de har ødelagt, siger Henrik Dalgaard.

Kommentarer
Laila Lilian Nielsen

kan ikke forstå at forældre ikke har orden og opførelse på deres børn , er det pga at det er andre der opdrager deres børn .og de ej kender deres egne børn. syntes der skal indføres en form for straf og store bøder til både forældrene og børnene,

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"