“Venus” satte Aars på landkortet igen

Af Ture Damtoft, Fredag, 26/07/2024 11:00

AARS: På trods af det lunefulde danske sommervejr blev Diskotek Venus’ Sommer Tour med DJ Peter Christensen fra Aars igen en stor succes på Bornholm.

Onsdag, 10. juli gik det for syvende år i træk løs i Brændesgårdshaven med sjove konkurrencer og fede præmier fra Bornholm.

Det blev også til Børne MGP og Eldorado Show med legendariske Jørgen de Mylius som konferencier og gæste DJ.

Til vinderen af MGP var der blandt andet en flot statuette med “Den Gyldne Mikrofon” som vinderen fik med hjem til børneværelset. Der var undervejs en fantastisk god stemning hos de mere end 1000 fremmødte publikummer.

- Tirsdag aften traf jeg beslutning om, at vi næste dag skulle begynde allerede klokken 10, og det var klogt.

Vi lykkedes med at gennemføre stort set alle konkurrencer og Børne MGP og få pakket sammen, inden regnen begyndte at sile ned ved 15-tiden.

Så alle var glade, og jeg fik endnu engang sat Aars på landkortet, siger DJ Peter Christensen.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"