Kendt modstandsmands gravfred krænket i Aars

AARS: Gravstedet på kirkegården i Aars for den kendte modstandsmand under 2. Verdenskrig, købmand Børge Lauritzen, er blevet krænket. Aars Kirke har meldt tyveri af et bronzeemblem til politiet, og forventer at få et nyt fra Kirkeministeriet.

Politiet kan ikke indlede en efterforskning, for der er ingen spor at efterforske.

På kirkegården i Aars ligger to medlemmer af Aars- gruppen, Jørgen Rydder og Børge Lauritsen, begravet.

På begges grave var indtil for nylig et emblem med inskriptionen "Kampen for Danmarks Frihed 1940 - 1945", men ukendte personer har fjernet emblemet fra Børge Lauritsens grav.

På søndag, 23. juni er det 80 år siden, medlemmerne af modstandsgruppen blev henrettet af tyskerne i Ryvangen i København.

Sammen med tre andre i Aars-gruppen fremstillede Jørgen Rydder og Børge Lauritsen illegale blade, tog imod våben fra de allierede og skjulte dem for tyskerne under besættelsen.

Alle fem fra gruppen står skrevet på mindestenen for lokale modstandsfolk, som er placeret ved Aars Kirke, og bronzeemblemet på Jørgen Rydders grav er der endnu, men altså ikke ved Børge Lauritsen.

- Vi tænker, at det er drengestreger. De har nok ikke vidst, hvilken betydning emblemet har haft. Vi oplever engang imellem, at ting er flyttet fra et gravsted til et andet, fortæller Sissel Katrine Møller Axelsen fra kirkegårdskontoret ved Aars Kirke.

Aars-gruppen nåede kun at modtage våben en gang, inden den blev optrevlet af Gestapo i februar 1944.

Der er forskellige versioner af årsagen, og Børge Lauritsen får skylden i de fleste af dem. Virkeligheden var nu en helt anden, ifølge forfatterne Thorkild Nielsen og Egon Jensen, der har udgivet en bog om modstandsfolkene.

Genbegravet i 1945
Under arbejdet med bogen fra 1995 "I denne glædestime..... Glimt fra befrielsesperioden på Aarsegnen, maj-august 1945" fik Thorkild Nielsen konkrete henstillinger fra dalevende modstandsfolk om at fremstille Børge Lauritsen som karakterløs skørtejæger og direkte skyldig i optrevlingen af Aars-gruppen.

I virkeligheden blev Børge Lauritsen angivet af en stikker ved navn Børge Thorkild Jensen, der tilstod og blev dømt til døden for det og flere andre forhold ved retten i Aalborg i 1946.

Dommen blev endeligt stadfæstet af Højesteret i maj 1947 og fuldbyrdet ved skydning ved Viborg 11 dage senere.

Jørgen Rydder og Børge Lauritsens kister blev 26. juni 1945 bragt hjem og genbegravet i Aars.

Bronzeemblemerne blev sat ved de to grave omkring 1950.

Kirkegårdskontoret i Aars har henvendt sig til Kirkeministeriet med henblik på at få et nyt bronzeemblem til graven.

- Om der går to måneder, et halvt år eller længere, så skal vi have et nyt til ham, siger Sissel Katrine Møller Axelsen.

Jørgen Rydder blev 20 år, Børge Lauritsen blev 27 år.