Et strejf af charmør, italiensk storhed og pragt samt fantastiske stemmer

Tirsdag, 10/11/2009 14:54

STØVRING: Gallamusik indledte aftenen med sang om en Vespa, en Fiat fra Torino og Senor Dario Campeotto kom på scenen, budt velkommen af Jette Torp samt af publikum. En storslået aften, med Jette Torp og Dario Campeotto. Italienske toner med storhed og stil, Jette Torp´s egne kompositioner der vandt ved første strofe. En aften af de sjældne med så flot en kombination af stemmer. Det vil blive sent glemt.
Historien måtte repeteres 
- Dario Campeotto er barn af Italienske forældre født i Danmark på Frederiksberg hospital, dog uden at være syg. Jette Torp er født  - efter krigen. Der kørte en kærlig leg med ord mellem de to på scenen om alder. Alderen blev ikke nævnt, men for 10 år siden kunne Dario fejre sin 60 års fødselsdag. Imponerende at opleve så stor en kunstner stadig fylde så meget på en scene. Så kan det vist ikke siges meget tydeligere ”Alder ingen hindring”.  
Selv om Jette og Dario talte meget om alder, den gamle og født efter krigen. Så må det siges at den fantastiske udstråling Dario Campeotto har på scenen var en stor oplevelse. En så stor kunstner, der har været rundt om mange sider i dansk showbiz, filmproduktion, massevis af år som revyskuespiller, og selvfølgelig hele hans sangkarriere også. 
Fra filmen ”Han, hun og Dario” fik vi ”Lille frøken Himmelblå” som jo oprindeligt var opført af Gitte Henning og Dirch Passer. En herlig sang ”Giv mig det hele igen” tekst og melodi af Jette Torp som de to sang fortræffeligt sammen. Dario sang alene Oh Danny Boy, danske version skrevet af Gustav Winkler nemlig ”Du lærte mig at elske”. Den er smuk og en klassiker, som lytter vi til teksten og giver os lidt mere hen, så er det nogle simple råd at følge.
I 1961 vandt Dario Campeotto det Danske Melodi Grandprix med sangen ”Angelique. Dette nummer fik vi selvfølgelig også efterfulgt af Robertino’s “O Sole Mio”. Så kom der Italiensk storhed og pragt ind i Stubhuset. En stor oplevelse at høre dette nummer fremført i Stubhuset. Huset egner sig også til disse numre og denne stil. En stor ros til lydmanden Johs. Stærk. Flot lyd arbejde, som gjorde, at der var en god fylde i huset under hele koncerten.
Jette Torp gav os nummeret ”Come running home again Katie” en irsk folkemelodi, det var et flot og rørende nummer, der gik dybt ind. Jette´s stemme fyldte huset med en stemning af melankoli og eftertænksomhed. Det var en imponerende fortolkning. Hendes mand Claus Pilgaard spillede harmonika til dette nummer. Claus Pilgaard er kendt for dels sine egne show som pianist, som komiker og som anden halvpart af en lang række show, han og Jette Torp har lavet gennem årene. Den komiske vinkel blev sat ind på dette nummer, hvilket var godt for en del, der fokuserede og morede sig over hans mimik og komik, mens anden halvdel af publikum hellere ville have haft dette storslåede nummer helt uden forstyrrelser.
Det spændende ved koncerten denne aften var om Dario kun ville synge sine vante sange, og det gjorde han slet ikke. Der var en del nye numre af Jette Torp, som de sang sammen, og så gav han sin helt egen version af Tim Christensen’s ”Wonder of Wonders”.
Der var ind imellem en del fortællinger og Jette fortalte at hun skrev det meste af hendes materiale i deres sommerhus i Tversted. Her har hun også skrevet sangen ”Hjerterhånd”, som går lige ind efter de første par linjer. ”Det er tid at blande kort, der kommer nye tider”. Vi skal alle blande vores kort ind imellem og se hvad verden byder. Den stil hun har valgt nu, passer så flot til hendes stemme, og hun kan fortolke, så det rammer.  
Dario lavede en parodi på Kim Larsen, som på en gang var morsom, smuk, kærlig og tankevækkende. Der var i blandet en bred vifte af Kim Larsen repertoire over rigtig mange år, f.eks. ”Den gang da jeg var lille, Østre Gasværk, Gummie, Hva´gør vi nu lille du, Køb bananer, Dana´s have”. Jeg tænkte om der ligge en historie bag dette. Det spurgte jeg Dario om efter koncerten, og han fortalte at denne figur stammer helt tilbage fra 1995 fra Sønderborg revyen. Det er Gunnar Gertsen der har skrevet tekst til nummeret og Kim Larsen har selv givet lov til at lave en parodi, hvis han ville gøre det nænsomt. Nogle år senere så Kim Larsen selv parodien, og sagde at Dario gjorde det godt og nænsomt at det var i orden at blive ved. De har det bedste venskab forsikrede Dario efter koncerten. 
Claus Pilgaard og Dario lavede en sketch over to gamle pensionister, et rigtig revynummer, som gav hele koncerten en anden vinkel og viste os, hvad Dario også rummer. For de der holder meget af revy var det et dejligt nummer. 
Svenske toner blev der også mulighed for Jette Torp gav nummeret ”Hvem ved ikke du” af Lisa Nielson. Meget smukt og autentisk. Quando, Quando den gamle italienske popsang fra begyndelsen af 1960’erne hænger stadig i ørerne og leder tankerne hen på en dejlig varm sommeraften. 
Dario har spillet med i familiefilmen ”Flyvende farmor”, hvor han og Peter Belli synger nummeret ”Du er så smuk med havet som baggrund”. Dette nummer gav de begge på scenen, og det blev det i hvert fald ikke ringere af. Et skønt nummer. 
Herefter lavede Dario en status over eget liv, hvor i teksten han sang flere gange ”Intet er givet, når det handler om livet”, en stor sandhed som gav meget eftertænksomhed.
Koncerten var ved at være forbi, og der var stående applaus to gange. Det var en stor fornøjelse at opleve Dario Campeotto i Stubhuset sammen med Jette Torp. De to kan noget sammen selv om de er så forskellige. Vi fik nummeret ”The Rose” sunget af Jette Torp så flot fremført, at det var hårrejsende. Dario’s slut replik var ”Tak fordi I blev og ikke gik” og sluttede af med ”My way”.
Alle kunstnerne gave udtryk for efter koncerten, at Stubhuset er for dem noget helt særligt at komme til. Jette har været her før, og glæder sig til at komme igen. Det er et helt specielt hus med sin helt egen atmosfære, som hun holder meget af. Dario var imponeret og overraskelsen var stor da han fik at vide at alt er baseret på frivillig arbejdskraft. 
En aften præget af storhed og pragt. Stemningen var anderledes end så mange andre koncerter. Respekten for en personlighed som Dario Campeotto var stor, og synlig tilstede. En rigtig god og meget anderledes koncert i Stubhuset. Der viser sider af sig selv som det hus, der også tør satse anderledes.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"