Stribe af tyverier af gasflasker i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Fredag, 16/08/2024 09:29

VESTHIMMERLAND: Politiet fik torsdag anmeldt et enkelt tyveri i Vegger og syv tyverier i Farsø af gasflasker fra private. 

Tyverierne skete i tidsrummet 14. august kl. 16 til 15. august klokken 8 ifølge anmelderne. 

I Vegger blev der stjålet fra en ulåst campingvogn på Algade, i Farsø fra adresser på Tranevej, Sneppevej, Rypevej og Kornblomstvej. 

I alle tilfældene var der tale om 5 - 10 kilos gasflasker. 

Yderligere to husejere i Farsø anmeldte forsøg på tyveri.

Politiet oplyste ikke hvilken efterforskning, der nu foretages.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"