Politiet rolige omkring Kimbrertorvet

Tirsdag, 01/08/2023 15:00

AARS: Der har været lidt klager omkring Kimbrertorvet i løbet af sommeren.
Ikke om den nye overdækning men om de unge mennesker der også har indset, hvor godt et sted det er at mødes.
Nogen gange med lidt for meget støj fra musik for naboernes smag.
Politikommissær Mikkel Mitchell er dog ikke videre bekymret men siger også, at politiet er opmærksomme og vil gå i dialog med Aars Handel om nødvendigt.
- Jeg har selv været dernede en enkelt aften, hvor jeg traf en 6-8 unge, der sad og fik lidt alkohol. De var stille og rolige og til at snakke med og ryddede op efter sig selv, som man skal. Aars Handel ved godt, der måske skal piktogrammer og anden tydelig skiltning op, hvis det er et generelt problem, men jeg er ikke opmærksom på, at vi skulle have fået en del anmeldelser, siger Mikkel Mitchell.
Som leder af nærpolitistationen i Aars har han sat det på listen over faste opgaver for patruljen lige at trille forbi, når patruljen alligevel er i Aars.
Nogle har spurgt, om det er tilladt med musik efter klokken 22. Til det svarer politiet:
- Det er politi ordensmagtens skøn, om elektronisk forstærket musik forstyrrer den offentlige orden. Og der kan mit skøn være et andet end min kollegas. Men hvis Aars Handel satte et skilt op om, at man ikke må spille musik efter f.eks. kl. 21, så har de jo fastsat en regel, siger Mikkel Mitchell og tilføjer, at det ikke for nuværende skal ses som en opfordring.

Kommentarer
John Søgaard

sæt nogle kameraer op

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"