Høj sol og hejste flag i festival klart Aars

Af Ture Damtoft, Torsdag, 29/08/2024 14:27

AARS: Hele dagen har Aars Handel gjort Himmerlandsgade klar til festival med mad og kultur.

Solen skinner på flagalléen med Dannebrog op gennem gaden og flagene fra Ukraine, Acheh, Sri Lanka, Spanien fra Thailand vejrer i den svalende vind ved Kimbrertorvet.

De første stande er ved at blive gjort klar, og det er en forventningsfuld handelschef, der er ved at gøre det sidste klart, inden gaden lukkes for biler, og festivalen begynder om lidt over to timer. 

- Det bliver så godt, og vejret kunne jo ikke være bedre. Jeg er sikker på, vi allesammen får en fantastisk aften med skøn mad, god musik og dejlige mennesker, siger Jesper Nielsen. 

Der er 400 billetter til maden, de 150 blev solgt i forsalg, så der er 250 til salg i dag, og måske skal man skynde sig, for sidste år blev der hurtigt udsolgt.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"