Klar til sne i Aars
Af Ture Damtoft, Onsdag, 29/05/2024 09:00
AARS: Det er aldrig for tidligt at forberede sig, og allerede nu er man klar til sne ved det nye svømmecenter i Aars.
Entreprenøren har anlagt to kælkebakker, som forhåbentlig kan blive taget i brug til vinter, og bagefter kan man komme ind i svømmecentret og få varmen.
Indenfor går tingene også planmæssigt frem.
Mandag holdt lederen af Svømmecenter Vesthimmerland møde med alle brugerne med henblik på at fordele tiderne i bassinerne, så alle kan komme til.
Vandets temperatur er kommet op på 28 grader i det fyldte bassin. Nu mangler der installation af brandalarmer, inspektioner og godkendelser af f.eks. vipper, og teknikken skal også justeres.
Svømmecenteret åbner som planlagt i begyndelsen af august.
Ordet er dit