Med skills fra Aars til DM - og måske USA

Af Søren Beukel Bak, Tirsdag, 26/03/2024 14:11

AARS: Vejen skulle gerne føre til USA. Det er drømmen for Jacob Søgaard Nielsen.

Men for den unge mand fra Støvring går den ruten over både Aars, Skejby og Roskilde. I Aars uddanner han sig til entreprenørmaskinmekaniker på HEG (Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser), i Skejby er han i lære på virksomheden Zeppelin - og i Roskilde skal han midt i april deltage i DM i Skills, hvor dygtige unge håndværkere fra hele landet dyster.

Den store drøm er at arbejde på et værksted som entreprenørmaskinmekaniker i USA. Dér har de nogle meget store maskiner, og det er især minemaskiner, Jacob med tiden gerne vil arbejde med.

Lærepladsen hos Zeppelin lugter også lidt af USA: Firmaet forhandler nemlig entreprenørmaskiner af mærket Caterpillar, der stammer fra netop USA.

- Jeg drømmer om at komme til udlandet og prøve mig selv af på et værksted i USA eller Canada. Der har de garanteret nogle store maskiner - det kunne være minemaskiner. Det er interessant, da vi så har at gøre med nogle 100-200 tons maskiner.

- Det er også det positive ved mit fag, at vi er så eftertragtede, at vi kan arbejde i hele verden. Det er en megagod uddannelse med gode jobmuligheder.

Læs mere i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"