|
|
|
|
Friskolen i Haubro oplever en stigende opbakning

HAUBRO: Som tilfældet har været mange andre steder i landet, har man også i Vesthimmerlands Kommune oplevet butiksdøden i flere mindre byer, ligesom forskellige foreninger har det svært. Det næste, man kan risikere at miste er skolen. Denne risiko er man bevidst om i Haubro, hvor fremtidsudsigterne for hverken Haubro-Søttrup Friskole eller kommuneskolen er alt for lyse.
Læs artiklen om friskolen
Kunderne strømmede til ny tøjbutik i Aars

AARS: Meget tyder på, at der har været et behov i Aars for den type tøjforretning som Dansk Factory Outlet repræsentere. Da forretningen slog dørene op i lørdags blev butikken nærmest bestormet. - Jeg vil tro, at der i perioder var omkring 150 i butikken, siger Søren Fick, der sammen med hans kone Jeanette Fick driver den nye butik i Aars. - Vi er selvfølgelig spændte på, hvordan tilstrømningen bliver, når hverdagen indfinder sig, men umiddelbart ser det rigtigt godt ud, fastslår Søren Fick.
Læs artiklen om butikken
Opdateret: 11/03 -10 af: Torsten Hansen |
Hærhjemmeværnet i Aars åbner udstilling

AARS: Der var lidt trangt både i cellen og i de øvrige kælderrum, da Hærhjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy åbnede deres historiske udstilling i kælderen under Aars Bibliotek. Trods den lidt lave højde til loftet så passer rummene faktisk fint til netop en udstilling af gammelt militærmateriel. De rå betonvægge og de lettere isolerede rør under loftet giver en rå stemning, der giver mindelser om en bunkers.
Læs artiklen om udstillingen
Generalforsamling i foreningen

Foreningen Aars på Nettet holder generalforsamling tirsdag d. 23. marts. Alle medlemmer er velkomne. Generalforsamlingen holdes på Dyrskuevej 9, Aars, kl. 19.00. Dagsorden følger vedtægterne.
Læs artiklen om generalforsamlingen
Opdateret: 11/03 -10 af: Torsten Hansen |
Tæt på udsolgt til Forårsmessen

Forbrugermessen Forår i Himmerland 2010, der afvikles for 10. gang den 27. og 28. marts er tæt på udsolgt. Der er nu, 6 uger inden åbning, kun få stande tilbage ud af de ca. 100 som er til rådighed. Som tidligere er det Aars Håndboldklub og Kultur og Messecenter Aars der i fællesskab står for afviklingen. Et samarbejde som har været etableret siden 1996. Før det i 1994 og 1992 havde klubben samarbejder med private aktører. Så det er en lidt speciel Jubilæums-edition af messen Forår i Himmerland her i 2010. der bydes velkommen til. Gennem de mange år er konceptet fastholdt i et samarbejde, hvor Kultur- og Messecenter Aars ligger lokaler til, er den tekniske leverandør og den partner, der samler ”alle trådene”. Styregruppen fra Aars Håndboldklub er nu, som dengang det hele startede, arrangør, sælger og praktiske hjælpere gennem hele forløbet. Fra planlægning og salg starter, til hallerne igen er tømt efter messen.
Læs artiklen om forårsmessen
Opdateret: 16/09 -09 af: Torsten Hansen |
|
|