Det var Aars der vandt i dag

Af Ture Damtoft, Lørdag, 14/10/2023 20:30

Jyllandsserien

Aars IK - Aalborg Chang

2 - 0 (1 - 0)

 

FDOBOLD: Endelig!

Efter 11 kampe kom forløsningen endelig i den 12., da Aars IK fuldt fortjent slog Aalborg Chang med 2 - 0 på et lidt heldigt vind-assisteret frispark efter 27 minutter og et "tag chancen" spark i overtiden. 

Det første af Lucas Hagner og det andet af Morten Hyldal.

Sidstnævnte var skyld i nogle til-roden-neglebidende minutter med et gult kort i det 79. minut og 10 minutters udvisning efter en tackling, der ikke så værre ud en lignende tackling fra en Chang spiller 15-20 minutter før, hvor dommeren ikke dømte noget.

Aars IK havde langt det meste af spillet på hjemmebanen Sparekassen Danmark Arena, og det er lidt nøgleordet for Aars IK - spil.

De vil spille fodbold, også selvom hjertet lige røg op i halsen med 5 minutter igen ved stillingen 1-0, da bolden blev spillet og ikke losset ud af eget straffesparkfelt - to minutter efter stod der 2 - 0, og for en - i denne sæson meget sjælden - gangs skyld fik Aars løn som fortjent.

Michael Jørgensen I Aars målet havde nogle gode indgreb og var, som han skal være, vågen, da en dyb Chang stikning kunne have givet en friløber, men MC stod klar.

Ved slutfløjtet af den vindblæste kamp var der for første gang i efterårssæsonen jubel på banen og på lægterne, og i omklædningsrummet kunne Sebastian endelig få lov til at skråle for på, HVEM VAR DET DER VANDT I DAG.

- Det er nok den vigtigste sejr for moralen, jeg nogensinde har prøvet, sagde træner Kristian Skriver.

Læs mere om kampen i Aars Avis og om klubbens sæson og planer for foråret.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"