YEP Limfjord Explorer version 2.0 klar til afgang

Fredag, 04/06/2010 21:27

Hele verden og hele Nordjylland er på én og samme gang repræsenteret, når Nibe Rotary Klubs gode skib »YEP Limfjord Explorer« - i tidens ånd forkortet til Â»YLX« - om godt en uge lægger fra kaj i Hals, og bringer 35 Rotary udvekslingsstudenter fra hele verden – på togt i en hel anden verden; nemlig Limfjorden og en række kystbyer mellem Hals og Fur.
Den første ekspedition blev gennemført sidste år, og den var en eklatant succes, konstaterer YLX-ekspeditionsleder Torben Jakobsen og YEP counsellor Bent Laier, som er klubbens tovholdere, i forhold til udvekslingsstudenterne og de officielle YLX-værtsbyer, som besøges langs med fjorden.
Udgangspunktet for årets ekspedition er havnen i Hou, hvor ekspeditionsdeltagerne skal påmønstre til briefing allerede søndag eftermiddag, om én uge, nemlig 13. juni. Tidligt mandag morgen stævner YLX-skibet så direkte ned mod indsejlingen til limfjorden og ekspeditionens første stop, havnen i Hals.
Det forestående program bringer deltagerne fra Hals Havn, i første omgang til Aalborg/Nørresundby, hvor der i øvrigt vil være et besøg, som er et statsbesøg værdigt - incl. modtagelse på byens gamle rådhus, og nogle mere udfordrende events, som først afsløres på selve dagen. Efter Aalborg/Nørresundby er destinationen Fur, Rønbjerg og Løgstør  - hvorfra turen efter en række oplevelser og løste opgaver, torsdag i samme uge stævner mod slutdestination Nibe havn. 
Her på 
www.nibeavis.dk vil der i dagene 13. til 17. juni være indtil flere daglige opdateringer med artikler fra YLX-ekspeditionen. KLIK på det særlige »banner« i højre side: YEP Limfjord Explorer (Youth Exchange Programme – Limfjord Explorer), og vend tilbage dertil flere gange dagligt for at se nyt fra ekspeditionen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"