Y’mens hjælper flygtningebørn

Onsdag, 27/01/2016 14:40

60 børn på asylcentret i Østrup
Børneasylcentret i Østrup - det tidligere Plejehjem "Grønhøj", fungerer for tiden som en slags "gennemgangslejr", hvor uledsagede børn og unge 12-18 år bor, mens deres sag om opholdstilladelse behandles. De unge er indkvarteret i værelser med 4 på hver stue .På centret er der plads til ca. 60 unge.

 

Størstedelen af de unge mennesker køres daglig til skolen i Simested, men her er der p.t. ikke plads til alle, hvorfor nogle får undervisning på centret i Østrup.

Et par gange ugentligt køres de unge mennesker til Farsø, hvor de for deres lommepenge kan købe ind til aftensmad, som de unge selv skal tilberede i centrets køkken. Centrets ledere kører de unge til fritidsaktiviteter i fitnesscentre og svømmehaller.

 

Mangler varmt tøj
De unge mennesker har ikke mange ejendele - og i særdeleshed mangler de varmt tøj. Et problem nu hvor der er vinter i Danmark.

Donation på kr. 10.000 til indkøb af tøj
Derfor har Aars Y’ Mens doneret kr. 10.000 til indkøb af varmt tøj. Pengene udbetales i takt med de indkøb af tøj der gøres. Klubben har tillige afleveret 6 sække med genbrugstøj til centret.

 

Ved underskrivelsen af "købekontrakten" var Y’Mens klubben repræsenteret præsident Else Kristoffersen, vicepræsident Tove Kristensen og Jens Simonsen. Centret var repræsenteret af den ansvarlige leder for børnetøj, Gerda Vældgaard Sørensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"