Vil forhindre øget centralisering

Svend Erik Olesen, Tranevej 19, Farsø, skriver om centralistiske politikere i Vesthimmerlands Kommune:

"Vi sætter fokus på at forhindre en øget centralisering i Vesthimmerland bl.a. gennem nedlæggelse af de tre byers administrationsbygninger, som det er foreslået på Økonomiudvalgets møde i juni."

Sådan lød indbydelsen til borgermødet i Thitsalen i Farsø tirsdag, 5. september.

Selv om salen var fyldt op, kom der ikke så mange mennesker, som der burde. Vel at mærke, hvis indbyggerne i gamle Farsø kommune er imod øget centralisering. Den øgede centralisering i Vesthimmerlands Kommune (læs Aars) medfører for gamle Farsø kommune bl. a. faldende befolkningstal, faldende huspriser, færre skoler, mindre handel, faldende aktiviteter for børn og unge, færre muligheder for os alle.

Enten forstår folk ikke alvoren, eller også har de resigneret og tror ikke på demokratiets muligheder.

Ved mødet lagde indkalderne til borgermødet ud. Her var der desværre en af mødeindkalderne, der glemte emnet for mødet og i stedet fokuserede på, at kommunen burde lave besparelser blandt de ansatte. Det kan der jo godt være nogen, der er enige i. Men det har ikke noget med centralisering eller decentralisering at gøre. Og så sad man der som deltager i borgermødet og følte sig som gidsel i et helt andet spil for gennem deltagelse i mødet at blive taget til indtægt for noget, man nødvendigvis ikke er enig i.

Herefter var det publikums tur. Mange var forståeligt ret aggressive i tonen, men dem fik man hurtigt dæmpet ned, da man ikke mente, tonen var konstruktiv.

En fra publikum mente helt korrekt, at når først ideen om nedlæggelse af administrationsbygningerne var blevet udmeldt, var skaden sket. Økonomiudvalgsmødet fik også lokalaviserne til at fastslå, at beslutningen så var taget.

Negativiteten omkring administrationsbygningerne breder sig hermed automatisk. Borgmesteren, som var blevet tilkaldt, undskyldte sig med, at alt er offentligt og, at man derfor ikke kunne tale om centraliseringen uden offentlighedens kendskab.

Men, det passer jo ikke. Politikere diskuterer mange ting, der ikke kommer frem i lyset. Og her har man helt sikkert clearet, at der var flertal for beslutningen, inden den blev offentliggjort. Den ide kunne hurtigt være skudt ned uden offentlighedens kendskab.

En anden mente, at de unge, der flytter fra kommunen til de store uddannelsesbyer og evt. senere får lyst til at vende tilbage til kommunen, flytter tilbage til den by, de voksede op i, hvis der stadig er noget at vende tilbage til og ikke til kommunen som sådan.

En tredje deltager mente, at de politikere, der er valgt i de geografiske områder, der bliver ladt i stikken og som går ind for decentralisering, må gøre sig mere bemærket. De må ganske rigtigt udvise mere mod og om nødvendigt forlade deres partier. De må være klar til at modstå angrebene, hvor de nedsættende bliver kaldt sognerådspolitikere. De eneste, der ikke på den måde bliver gjort nar af, er de politikere, der kommer fra den by, der får det hele.

Politikerne var ikke inviteret med til mødet, og det var fornuftigt. På den anden side måtte de jo gerne møde op, hvad nogle da også gjorde. Men pludselig blev borgmesteren, som var tilkaldt til interview af TV2, midtpunktet. Det var han måske selv uden skyld i, for han blev kraftigt inviteret til at deltage, da han viste sig i salen. Og herfra mistede mødet desværre sin berettigelse.

Borgmesteren gjorde alt for at nedtone problemerne og nedgøre borgernes berettigede frustrationer. Borgmesteren mente, at der var en heksejagt mod Aars. Men borgmesteren taler med to tunger. Han ved jo godt, at vi var ude efter de politikere, der har valgt centraliseringen som Guds gave til folket. I hvert fald til indbyggerne i Aars. Så i stedet for krampagtigt at skulle forsvare sig selv og hans beslutninger, kunne han som den store mand forsvare Aars. Men der er jo ingen, der har noget mod den almindelige indbygger i Aars. De fleste har familie og venner her. Hvoraf mange i øvrigt også mener, at den alt for bevidste centralisering er til skade for vores kommune, hvor indbyggertallet bliver ved med at falde. Der er naturligvis en indflydelsesrig kapitalstærk Aars-lobby, der kun tænker privatøkonomiske interesser og som succesfuldt får alt samlet i Aars, men dem er politikerne vel ikke i lommen på?

Borgmesteren betonede også – meget overraskende, når man ser på udviklingen i kommunen – at der ikke er nogen i byrådet, der er ude på at skade kommunen. Men så har vi jo et problem, når de alligevel gør det. Er det ok, hvis det kun skyldes dumhed. Centralisering kontra decentralisering er jo et overordnet bevidst valg, som alle burde kunne forholde sig til, uanset hvor højt visse byrådskolleger råber, eller hvor meget embedsværket og indflydelsesrige personer presser på.

Aftenen nåede sit lavpunkt, og kvalmen var svær at undgå, da borgmesteren og en anden byrådspolitiker blev enige om, at alle i byrådet var gode mennesker og havde det godt sammen. Bl.a. vedtog man altid budgettet i fællesskab.

Jeg mener, dette er en hån mod vælgerne. Politik er ikke for sjov. Det bestemmer retningen for borgernes liv. Tænk på alle de borgere, der bliver berørt af politikernes beslutninger. Familier med børn og børnene, familier med syge og de syge, familier med plejekrævende familiemedlemmer og de plejekrævende, familier der økonomisk har det svært og i det hele taget vores muligheder i hverdagen.

Til slut en kommentar, der ikke umiddelbart vedrører decentraliseringsproblematikken. Borgmesterens deltagelse i mødet betød samtidig, at nogle mødedeltagere forståeligt følte sig provokeret til at angribe kommunen for deres ulykkelige livssituation. Rørende historier. Men borgmesteren kunne rank meddele, at det ikke var hans bord, for kommunen har et statsbestemt anlægsbudget, hvorfra man ikke kan overføre penge til drift/velfærd. Sådan forsvares nye anlæg sat op imod besparelser i velfærden altid fra de politikere, hvis ypperste mening med livet åbenbart er anlæg – gerne til trecifrede millionbeløb og ikke hjælp til ulykkelige menneskeskæbner.

Men man fortæller ikke, at anlæg bliver til drift, når de er færdige. Og her tages pengene altså fra velfærden. I modsat fald skulle skatteforhøjelser skaffe pengene. Tænker bl.a. på ”Hele Vesthimmerlands Svømmehal”, som uhyret bliver kaldt af de centralistiske politikere. Driftsudgifterne hertil vil tære endnu mere på velfærden. Udgifterne skal jo findes et sted. Desuden skal de enorme millionbeløb som lånes jo betales tilbage. Frækt nok, ovenikøbet med renter. Her påvirkes driften/velfærden også, da afdrag og renter skal findes indenfor kommunens samlede budget. Så der er altså en sammenhæng, som politikerne bevidst undgår i deres fortælling. Jo mere unyttige og dyre anlæg – jo mindre velfærd.