Vi maler byen rød - Kulturpletten på Hjedsbæk Kro

Onsdag, 02/06/2010 10:13

HJEDSBÆK: Kulturpletten er en sammensætning af kreative kunsthåndværkere, der alle kender hinanden fra tidligere udstillinger, og de har hver deres foretrukne naturmateriale til deres håndværk.
Idemagere og igangsættere bag KulturPletten kalder sig selv nøglepersoner.
De har stået på hovedet for at skabe en folkelig, frisk, fed, farverig, fornøjelig, fredelig, fortrolig, festlig, familiær, flot, fyrstelig, fortryllende, forfærdelig fræk og fantastisk festlig fristed i juni måned i det smukke område omkring og på Hjedsbæk Kro.
Fredag den 4. juni starter festlighederne med fernisering på kroen. I weekenderne i juni, er der åben udstilling på kroen og i løbet af ugerne er der spændende workshops, foredrag om Nordisk Mytologi, guidet tur om søen, bålaften og til slut en stor fest med spisning og musik og dans.
Der er lagt op til en fantastisk måned i Hjedsbæk med aktiviteter for både store og små. Initiativet fortjener en masse opbakning og opmærksomhed og idémagerne bag projektet glæder sig til at se en masse glade mennesker i Hjedsbæk i juni måned.

  

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"