Vi kender alle 1. maj

Tirsdag, 27/04/2010 14:00

Vi kender alle 1. maj, og har sikkert alle deltaget i den, mærket suset og stemningen inde i os selv, sunget de smukke sange af Oskar Hansen, hvoraf “Når jeg ser et rødt flag smælde, vel nok er den smukkeste af dem alle”.
Fagbevægelsen med LO i spidsen har, gennem mange år inden kommunesammenlægningen, afholdt 1. maj møder, ved strukturændringerne både den kommunale og indenfor LO for fem år siden, faldt det hele ligesom lidt fra hinanden. Ikke at man ikke mere gik til 1. maj møde. Det hele foregik nu blot ved det kæmpestore show i kildeparken i Aalborg.
Nærheden og traditionerne vil man i år genskabe. Derfor tager Socialdemokraterne i Rebild Øst og LO Rebild den ældgamle tradition op igen, og den 1. maj 2010 mødes man i lokalerne ved siden af Center Pubben på centertorvet.
Der vil blive serveret gratis kaffe og rundstykker, masser af gode sange af Oskar Hansen, levende musik og talere: 
Den faglige tale bliver holdt af forbundsformand Dennis Kristensen FOA.
Den politiske tale bliver holdt af Flemming Møller Mortensen MF (S) for socialdemokraterne.
DSU talen holdes af, formanden for DSU i Aalborg Lisbeth Lauritsen.
1. maj arrangementet bliver i år knyttet sammen af Regionråds medlem og formand for LO Rebild Allan Busk.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"