Vesthimmerland i top fem på beskæftigelsesområdet

Af Torsten Hansen, Onsdag, 01/05/2019 14:51

VESTHIMMERLAND: I april 2019 er der kommet nye tal for benchmarking, der sætter fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Benchmarking-listerne skal vise kommunerne, hvor gode de er til at få borgere i job.

Her indtager Vesthimmerlands Kommune en topplacering som nummer fem på landsplan og dermed også den højeste placering og bedste resultater i undersøgelsen i Nordjylland.

- Jeg er selvfølgelig meget glad og stolt over, at vi i Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med virksomhederne er dygtige til at få vores borgere i arbejde. Det betyder meget for beskæftigelsen i Vesthimmerland og ikke mindst for den enkelte, der kommer tilbage i arbejde, siger uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune Lone Lollesgaard og fortsætter:

- Derfor vil jeg også gerne anerkende de vesthimmerlandske virksomheder for vores stærke samarbejde, som også afspejler vores stærke placering i undersøgelsen fra Beskæftigelsesministeriet.

- Samtidig giver resultaterne også anledning til at rose medarbejderne for den gode og solide indsats for og med kommunens borgere. Samarbejdet og de stærke resultater ser vi frem til at fortsætte.

Det anslås, at Vesthimmerland er 13 mio.kr. bedre end forventet på området.

Læs undersøgelsen fra Beskæftigelsesministeriet her. https://lnkd.in/dJE_6MW

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"