Vellykket vintergraduering i Skørping Sim Uu Taekwondo

Tirsdag, 09/02/2016 11:36

SKØRPING: Tirsdag aften blev der afholdt årets første graduering i Skørping Sim Uu Taekwondo. Denne aften var syv kandidater klar til graduering, og til at tage det næste skridt opad Taekwondo rangstigen. Flere elever var dog indstillet, men influenza og skader spillede kispus med et par af kandidaterne, så de ikke kunne komme op til gradueringen denne gang.
Igennem de små fire timer blev der kørt alt fra teknik, slag, spark, Taegeuk, Pyoung Ahn, Gi Chu, Han og setbon Kireugi, flyvespark og sluttede så af med gennembrydning af brædder. Alle bestod deres graduering, og fik et par lærerige ord med fra klubbens mester, Sabumnim Niels Peter (7.dan). Gradueringen blev foretaget af Kuk Chea Sabumnim Niels Peter (7.dan) og Jan Petersen (2.dan), som begge var tilfredse med aftens forløb.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"