Varmt Nibe-udsalg midt i kulden!

Søndag, 17/01/2010 11:57

Nibes specialvareforretninger indledte søndag det årlige vinterudsalg. Det skete med masser af gode tilbud og – i nogen grad – kamp om varerne, for de første udsalgskunder, hvoraf mange stod i kø og ventede, da forretningerne åbnede kl. 10.
Forretnigerne have til udsalgsdagen indkaldt ekstra personale, og alle fik »noget at rive i«, for dagen igennem blev udsalgsforretningerne hjemsøgt af købelystne kunder og kunder, som »lige skulle se om der er noget der kan passe mig«.
Nibe handelsforening havde til dagen engageret sig med Restaurant Bryggen, som på Skomagertorvet havde opstillet en stor grydefuld minestronesuppe, der var godt at styrke sig på mellem udsalgsindkøbene. Og kom kulden for nær, kunne en kop suppe også gøre godt for den indre varme.
Hos Torve Cafeen havde man ligeledes taget udfordringen op, og der blev tilbudt Gule Ærter med tilbehør, ligeledes til udsalgspris.
I dagene op til vinterudsalget havde Nibe handelsforening også gjort en indsats for at få Aalborg Kommune til at rydde blot en smule sne i midtbyen. Der blev således skabt ekstra parkeringspladser og bedre fremkommelighed i Skomagergade og omkring Skomagertorvet. Men i resten af midtbyen var de forretningsdrivende dog henvist til selv at skovle den nødvendige sne for at skabe plads til udsalgskunder og parkerede biler.
Vi lader billederne til højre tale for sig selv.
Klik på billederne ét ad gangen, og se dem i større størrelse.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"