Ung spiller fra Aars vandt DM-guld i Greve

Af Ture Damtoft, Mandag, 15/04/2019 09:41

BADMINTON: Den kun 16-årige Laura Fløj Thomsen gik hele vejen i weekenden ved DM 2019 i Greve og tog DM-titlen i damesing-le i U17 Elite rækken.

Badminton Danmark holder hvert år i april måned Danmarksmesterskaber for alle landets bedste elitespillere, og her kæmpes der for at løbe med æren af at kunne kalde sig Danmarkmester.

Denne gang lykkedes det Laura Fløj Thomsen, at spille sig til to semifinalepladser i henholdsvis damesingle og mixed-double sammen med makkeren Mathias Solgaard.

Efter en sejr i to sæt i single og en spændende tre-sæts kamp i mixed-double var to finalepladser i hus.

I DM måtte de to unge spillere se sig besejret i to sæt, men en andenplads ved et DM er også ærefuld.

I finalen i DS måtte Laura Fløj Thomsen finde alle kræfter frem, hvis en sejr skulle i hus. Efter et overbevisende første sæt hvor hun vandt med 21-14, så det lovende ud. I andet sæt kommer hun bagud med 3-11 ved pausen og ender med at tabe sættet 18-21. I tredje sæt fik hun vendt cifrene med godt spil i en hård kamp, og dermed var Danmarksmesterskabet hjemme.

I weekenden stod endnu et DM på spil for Laura Fløj Thomsen, da hun sammen med U17 storhold skulle spille DM for hold i Hammel. Den turnering blev afviklet efter redaktionens lukning.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"