Ulækre madpakker med Sebastian Klein

Tirsdag, 22/06/2010 13:58

KONGERSLEV: Bladselleri, peberfrugt og agurker. Tun, hamburgerryg og leverpostej. Der har været masser af forskellige råvarer på bordet, når Sebastian Klein har været omkring i Danmark og lave madpakker med børn i indskolingen og i tirsdags var han så landet på Kongerslev Skole. Børnene, fra 0.- 3. klasse fik lov til at konstruere madderne lige, som de ville. Og der har ikke været mange grænser for fantasien. Når blot børnene ville spise madderne; ulækre eller ej. Initiativtagerne til arrangementet var Lisbeth Knudsen, som ud over at være underviser på skolen også er formand for Super Brugen i Kongerslevs bestyrelse og så uddeler Dorte Leegaard Troelsen. Brugsen havde sponsoreret maden og flotte drikkedunke, som flittigt blev brugt til at få autografer på, mens skolen stod for det praktiske omkring arrangementet. Sebastian Klein var sponsoreret af FDB, som siden 2009 har samarbejdet med Klein omkring formidling af sund mad. Det har været fantastisk at arbejde sammen med mange aktive undervisere på skolen og alting har været gjort klart til punkt og prikke, det har været super professionelt, siger Sebastian til avisens udsendte. Jeg har faktisk haft dårlig samvittighed, fordi de har knoklet så hårdt for at få arrangementet op at køre, og så kommer jeg bare og høster frugten af deres arbejde. Det er jo mig, børnene vil have autografer fra, selvom det burde være underviserne og uddeleren, siger Sebastian Klein.
Aktiviteten med Sebastian Klein opstod i Ebeltoft i forbindelse med By på Skrump. Det var så stor en succes, at både Sebastian og FDB havde lyst til at fortsætte samarbejdet. Jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor meget forskelligt man kan få børn til at spise, eller i hvert fald smage på, siger Sebastian. Det der med, at man ikke må lege med maden, holder bare ikke, når det er små børn, der først er ved at lære. De leger med maden. Og det virker,” fortæller den særdeles populære formidler.
Idéen med hele arrangementet på Kongerslev Skole bygger på fem elementer, der er vigtige i forhold til at etablere sunde madvaner hos børn, siger Lisbeth Knudsen. Ungerne skal ser udvalget af sunde råvarer, de skal får viden om hvad en sund madpakke er, de skal smager sunde råvarer, de skal opnår færdigheder i at smøre en madpakke og så skal det være sjovt, siger Lisbeth. Dorte Leegaard skyder til slut ind at det jo ikke kun er varer fra Super Brugsen som er sunde, men vi støtter alligevel gerne et sådant arrangement for vil jo alle gerne havde sunde og raske børn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"