Ugens rose

Onsdag, 16/12/2009 09:06

SULDRUP: Ugens rose skal gå til personalet på Himmerlandshave i Suldrup. Vores mor Ida Jensen, der afgik ved døden den 23. november, var beboer på Himmerlandshave i mange år. Et sted, som hun var meget glad og tilfreds med at være på, hvilket hun mange gange fortalte os. Og vi kunne jo også se, at vores mor trivedes med at være på stedet. Som hun sagde: “Jeg bliver passet og plejet i alle ender og kanter. Hvilket vi, hendes pårørende,  jo også kunne se og mærke.
Altid et venligt ord også selvom mor nogle gange kunne være lidt “stram i betrækket”. Hun havde jo sine egne meninger om tingene. 
Jo - hun har fået en god og kærlig pleje i de mange år, hun var på Himmerlandshave.
Også i den sidste tid, hvor hun blev mere plejekrævende. Det er vi meget taknemmelige for. 
Vi hører som regel kun, hvis der er ting at kritisere på ældrecentrene, men vi har bestemt haft en positiv oplevelse med, at vores mor boede på Himmerlandshave.
Hele personalet har været med til at give mor mange gode år. 
I fortjener alle stor ros.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"