Trusler og hærværk i Fjelsø

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 12/11/2019 15:37

Politiet opfordrer småbørnsfamilie til at barrikadere sig

VESTHIMMERLAND: En småbørnsfamilie i Fjelsø blev mandag aften udsat for trusler og hærværk i Fjelsø.

Niklas Jensen, der ejer butikken Iskongen i Aalestrup, fik ved halv-ni tiden et opkald fra en person, som sidst i september var involveret i et tyveri fra den butik.

- Jeg fik et opkald kl. 20.20 om, at jeg skulle komme ud, for de ville tale med mig. Jeg stod i badet, så jeg skulle lige have noget tøj på. Inden jeg så kommer ud, har de været oppe på vores to biler, trampet på dem og knust forruderne, fortæller Niklas Jensen.

De kontaktede med det samme politiet, der har været ude og tage aftryk af fodsporene og har forsøgt at få DNA-materiale med fra bilerne.

- Mens de var her, kørte der en rød VW UP fordi, som, er vi ret sikre på, tilhører en af tyvene. Politiet kørte med det samme efter den, men fik ikke standset den, siger Niklas Jensen med ærgrelse.

Politiet har rådet ham og Sandie Christensen til at barrikadere sig selv og deres to små børn eller endda finde et andet sted at overnatte i nogle dage.

- Det gør vi ikke. De skal ikke have held til at skræmme os væk fra vores hjem. Vi håber selvfølgelig, de holder sig væk, men ellers må vi jo forsvare os selv, siger en afklaret Niklas Jensen.

Læs mere i Aars Avis i morgen...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"