Trivsel i Sebber Landsbyordning

Mandag, 08/03/2010 01:24

Alle børn i Sebber Landsbyordning, lige fra de mindste i børnehavebørn i Regnbuen til de største elever på skolen, har holdt fælles Trivselsdag.
Elevrådet havde planlagt dagen med fælles lege og rekordforsøg, der igen i år gerne skulle give en plads i Børnenes Rekordbog.
På Trivselsdagen blev Sebber Skoles legepatrulje præsenteret. Skolens trivselsperson har taget initiativ til at oprette en legepatrulje med elever fra 4. Klasse. 13 elever har ansøgt om at blive optaget i legepatruljen, og efter et kursus er de nu klar til at gå i gang.
Legepatruljen vil tre gange om ugen sætte fælles lege i gang i frikvarteret for de andre børn. Målet med initiativet er at styrke det sociale fællesskab mellem børnene og at få børn, der ikke af sig selv tager initiativ til at komme med i en leg, til at lege med de øvrige børn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"