Tredje generation student fra samme familie på samme gymnasium

Af Torsten Hansen, Mandag, 19/06/2023 09:40

AARS: Mandag morgen fik Kathrine Frei, Fjelsø, sat studenterhuen på af mor Ester-Helene Frei. Det var en lykkelig mor der, 27 år efter sin egen studentereksamen på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, kunne konstatere, at studenterhuen passede datteren fint.

I 1969 blev Aase Vinther, mor til Ester-Helene Frei, student på VHG. Dermed er Kathrine Frei tredie generation i samme familien, der blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium.

Kathrine Frei gjorde familien ære og klarede et 10-tal i Religion til sidste eksamen.

- Det er gået som jeg ønskede. Jeg har fået 12, 10 og 7 taller, og gennemsnittet bliver lidt over 10, kommer det smilende fra Kathrine Frei.

Den fine eksamen får dog lov til at ligge og modne lidt har hun besluttet.

- Min plan er at tage et par sabbatår, derefter bliver det måske universitetet, siger den nybagte student.

Den 19-årige kvinde fra Fjelsø har mange interesser, så mulighederne i livet er mange, og hun vil se dem an stille og roligt.

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"