Trafiksituationen i Nibe

Søndag, 14/03/2010 18:27

Nibe Avis har fra Ole Larsen, Sønderbakken 5, Nibe, modtaget nedenstående indlæg, som kommenterer tidl. borgmester Helge Bundgaard Nielsens åbne brev til Aalborg Kommunes Tekniske Udvalg (se arkiv lørdag den 6. marts):
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig placeringen af en ny bus(terminal)holdeplads på den gamle elværksgrund. Men jeg kan ikke forstå hvorfor der ikke blev lyttet efter ved et borgermøde, som blev afholdt i 1986-87 på Hotel Phønix. Dér foreslog undertegnede en placering, der hvor Gæstgivergården ligger, på hjørnet af Hovvej, Hobrovej og Vinkelvej, sådan at der ikke var nogen steder hvor skolebørn skulle krydse trafikeret vej for at komme i skole, og samtidig ville ligge godt placeret i forhold til de handlende.
Det havde nok været nemmere at gennemføre dengang hr. Bundgaard selv sad ved styrepinden. men dengang blev der kun focuseret på, at en eventuel rutebilstation skulle placeres (helst) så tæt på omfartsvejen som muligt – (efter min mening for at kvæle Nibe Handelsforening). Men det er heldigvis ikke lykkedes.
Venlig hilsen Ole Larsen, Sønderbakken 5, 9240 Nibe

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"