Torvemarked i Bælum

Tirsdag, 22/06/2010 14:51

BÆLUM: Igen i år arrangeres der Torvedag den sidste fredag i juni måned på torvet i Bælum.
Det er Bælum-Solbjerg Idrætsforening, Bælum Borgerforening samt Spejderne i Bælum-Solbjerg der arrangerer dagen med fantastisk opbakning fra Steen Jensen, Spar købmanden.
Igen i år vil der være kagekonkurrence: ”Bælums bedste kage”. Her vil Henning Gade, Hadsund og konditor Villy Kristensen, Bælum, bedømme og præmiere de indkomne kager.
Boderne på torvet er åbne og spejderne arrangerer forskellige aktiviteter hen over eftermiddagen. Der er også opstillet hoppeborg til børnene. BSI står bag et stort lotteri med mange flotte præmier.
Aftenen slutter med fællesspisning i teltet. Menuen er der ikke noget nyt ved, den består som i tidligere år af lækker grillstegt gris med kartoffelsalat og tilbehør.
Se mere i ugens avis

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"