Terndrup Borgerforening

Tirsdag, 26/01/2010 14:48

Terndrup: Vel nok den ældste forening i Rebild kommune og gennem årene har den skiftet navn flere gange, men uanset dette er formålet det samme, nemlig,  at samle byens borgere om vores by.
Foreningen arbejder upolitisk og upartisk, men kan godt indkalde til borgermøder om f. eks politiske formål, seneste var i oktober 2009 hvor der blev indkaldt til kommunens første vælgermøde med alle spidskandidaterne, der opstillede til KV 2009.
Bestyrelsen kan selv vælge, at indkalde men andre gange henvender borgerne sig og anmoder om, at der bliver indkaldt til borgermøde om en bestemt sag, der vedrører store dele af byen.
Det økonomiske grundlag er medlemmerne og en kraftig nedgang gennem de seneste 10 år betyder at der bliver tæret på egenkapitalen, der i forvejen ikke er stor. Medlemsnedgangen er dog igen svagt på vej op og synliggørelse og nye tiltag skulle gerne give en mere markant fremgang her i året 2010.
Arbejdet i Borgerforeningen bygger på frivillige kræfter, lige fra opsætning af den imponerende flag allé for byens konfirmander og på de officielle flagdage og til årets pinsefest og endelig Grundlovsfesten i hele byens Terndruplund.
Udover flag alleen har vi vores store flagstang ved Mølledammen, lige overfor det ældste hus i Terndrup Møllegården, der nu fungere som møde og værested for forskellige kunstarter.
Arrangementerne på Valdemarsdag i Mølleskoven, afholdelse af bankospil 2 gange årligt på Mortensaften samt i julemåneden, og fra kirken til kroen den første søndag i december måned hvor byens juletræ tændes med hjælp fra over 100 borgere i alle aldre. Pigernes fridag, der blev opstartet sidste år og blev en kæmpe succes, den vil vi også gentage i år. Mændenes madhold, som bestemt ikke er kedelig er alle kendetegnet af at være opstartet af og fulgt op ad Terndrup Borgerforening.
Mølleskoven der blev etableret for nogle år siden og er et særligt rekreativt område bag ved sygehuset, har med tiden vokset sig ind i alle borgernes bevidsthed, med dens smukke natur og snørklede gang og sti systemer. Den danner rammen om mange gode og smukke gåture en aftenstund med kaffe, eller en søndagsudflugt med madpakke, og der er altid tørt træ til fri afbenyttelse samt grill kul så man kan lave grill mad, der er opstillet toiletvogn på området. Og nye spændende tiltag på området er undervejs i disse øjeblikke.
Borgerforeningen har opstillet borde & bænkesæt mange steder i byen, og især for byens pensionister er dette kærkomment, og flere steder er det samlingssted for en lille formiddags passiar samtidig sørger Borgerforeningen for løbende vedligeholdelse.
Udover de kendte aktiviteter afholder Borgerforeningen også mange mindre/store aktiviteter som banko spil på Ældre Centret, ligesom vores ældre medborgere får besøg og overrakt blomster ved juletid.
Vi har mange visioner i Terndrup Borgerforening, f. eks, at  der gerne komme gang i planerne i 2010 om, at etableret en naturlegeplads, der kunne strække sig fra Møllegården og arealet bagved Svømmecentret og ned til børnehaven.
Vi vil gerne lave ugentlige guidede ture om foråret og sommeren for, at fremvise vores by og omegn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"