Tænketank lancerer torvemarked i Nibe

Tirsdag, 15/12/2009 17:54

Én af de ti arbejdsgrupper under »Nibe Tænketank« barsler nu med et fødevaremarked, som på sigt skal danne grundlag for et fast torvemarked i Nibe hver uge.
Arbejdsgruppen består af Knud Tobiasen, Peter Bertelsen, Ketty og Jens Østergaard Madsen. »Vi har ret høje ambitioner med at etablere er rigtigt torve-fødevaremarked i Nibe, siger arbejdsgruppens medlemmer til Nibe Avis.
– I første omgang har vi besluttet at lancere et jule-torvemarked. Det sker på lørdag, hvor Danske Bank i Nibe har stillet den tidligere bankbygning i Skomagergade til rådighed for det nye torvemarked, siger Ketty Madsen og Knud Tobiasen på Nibe Avis’ forespørgsel. Og de forklarer videre:
– Arbejdsgruppens mål er at etablere et fast, ugentligt torvemarked i Nibe. Dette marked bør ligge i midtbyen, som det kendes fra specielt det sydlige Europa og fra andre danske byer, og her vil Nibes brolagte Torv være ideelt. Men lørdagens premiere på markedet bliver af praktiske grunde afholdt indendørs, hvor den tidligere bankbygning i Skomagergade bliver omdannet og indrettet til formålet.
– Vi har til lejligheden allieret os med en række virksomheder, der sælger råvarer, fødevarer under forskellige former – en stor del tilbyder således et spændende økologisk udvalg af varer, siger arbejdsgruppen.
– På lørdag er der således permiere, men vort langsigtede mål er at etablere et fast ugentligt torvemarked hver lørdag – formentlig med start i april, lyder det fra de fire Tænketank medlemmer.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"