Syv stjerne ud af seks mulige, Bruce Guthro var super

STØVRING: Det var tredje gang at Bruce Guthro spillede i Stubhuset, det var også tredje gang at han spillede for et fyldt Stubhus. Hvilken en af koncerterne var så bedst? Det er svært at afgøre, da det har været et meget forskelligt repertoire. Nu står denne sidste koncert jo længst fremme i hukommelsen, så måske var det den bedste, måske var det den første, for her var det stadig en helt ukendt oplevelse. Et er sikkert, selv om forventningen var stor endog meget stor, så blev den til fulde indfriet.  Lyden i huset var super god, den bliver sat op på en helt speciel måde, således at man virkelig får følelsen af at være tæt omsluttet, stemningen var i top og Bruce med band spillede en rigtig god koncert.
Koncerten startede med en elegant indledning, hvor Bruce kommer på scenen og tager over på det stykke musik der spilles i salen. En elegant måde at starte på scenen, hvor Bruce Guthro lige kunne få lidt kontakt med publikum og sin guitar inden bandet kom efterfølgende. Elegant og smuk indledning. “When one’s really really loves, theres a price to pay”.
Bruche Gurthro gav en perlerække af sine numre, “Iwy´s wall”, “Marching to Jerusalem”. Nummeret “Dig In The Deep” vækker stor begejstring og der udbryder fællessang og publikum var bare rigtig meget med. I det hele taget var det kendetegnende for denne koncert, at der gik ikke mere end et par numre, så var publikum spontant med og der var massevis af klapsalver under numrene også. Dette er faktisk ret særegent for publikum i Stubhuset.
Det er tilbagelænet nydelse og ”Show Me What You Have Learnt”, som Bruche Guthro selv udtrykte det. Ikke at der er noget negativt i det, sådan er publikum bare her. Denne koncert var meget anderledes. Her var der stor begejstring og medlevelse fra første nummer til det absolut sidste.
     Der var en del numre selvfølgelig fra Bruche Guthros seneste album, “No Final Destination”, et rigtig godt album, med en god portion godt blandet musik, en tribute til de udsendte soldater i Afghanistan, - ”They flew Mac Carthy home”, en en tribute til alle i  New Orleans fra da katastrofen hærgede der, med nummeret Stone by Stone. Nummeret ”No Final Destination” får netop tanker op om at sætte sig på sin motorcykel starte kursen fra Nova Scotia og bare køre vestpå og mærke, hvor højt der er til himlen, de store vidder, vinden suse og bare komme ud for at opleve og mærke duften og meget mere.
Bandet skal have stor ros også, de spillede en flot koncert, de var i topform og de gav deres små krøller og finesser på numrene, som er den store oplevelse ved koncerten også, nemlig at der bliver lige lidt ekstra til os publikum.
Et af de nye numre var “Rockin’Tonight” et anderledes nummer, festligt og med masser af humør,  var et af de sidste numre man fik i denne omgang.
     De stående ovationer ville ingen ende tage og bandet kom på scenen flere gange og gav adskillige ekstra numre. Publikum var begejstret, så kort kan det siges.
     Både band og Bruce Gu-thro selv var også rigtig godt tilfredse med koncerten. De syntes at publikum havde været fremragende, og de havde følt en meget tæt kontakt. Når nu dette var tredje gang at Bruce Guthro gæstede Stubhuset til så suveræn koncert, så kan man håbe på, at der kommer en fjerde gang også. Hermed en opfordring, der er sendt videre. En oplevelse af de sjældne i Stubhuset.