Suldrup Erhvervhuse ApS afholder generalforsamling

Onsdag, 24/03/2010 10:17

SULDRUP:  Når Suldrup Erhvervshuse ApS afholder generalforsamling på Suldrup Kro i aften onsdag den 24. marts, kan selskabet næsten melde om udsolgt af anparter, således er der solgt 57 ud af 70 af de anparter som blev sat til salg.
Det er således stadigvæk muligt at blive anpartshaver i projektet og derved få indflydelse på til hvad den gamle Nordea bygning midt i Suldrup skal udnyttes til.
Der vil inden generalforsamlingen blive mulighed for at kigge ind i bygningen og få en ide om hvilke tanker, der allerede er sat i gang i forbindelse med bygningen. Der vil være repræsentanter fra såvel initiativtagerne omkring Suldrup Erhvervshuse ApS og gruppen af borgere som arbejder på at etablere et sundhedshus i bygningen.
Når der skal vælges en bestyrelse er alle blandt initiativtagerne undtager Kristian Skovhus villige til valg, det vil sige: Jens Buus Pedersen, Jens Bak Sørensen, Eigil Knudsen og Bjarne Villadsen.
Efter generalforsamlingen vil arbejdsgruppen bag etablering af sundhedshuset i Suldrup, fremlægge hvor langt de er i projektet, hvilket mange sikkert ser frem til at høre om.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"