Succesfyldt løb på Gregers Krabbe Friskolen

Onsdag, 26/05/2010 10:46

AARESTRUP: Stemningen er let, solen skinner, ansigter der smiler. Børn der er lidt nervøse taler sammen, ”tror du vi kan klare 3-5 eller måske 12 km?”
Flere sportsklædte voksne kommer til, snart er der mange.
En veloplagt Kim Hansen, forklarer ruterne, fløjten lyder, Krabbeløbet har fået sin fødsel.
Initiativ rige forældre har søsat endnu en tradition på Gregers Krabbe Friskolen, nemlig motionsløbet, der  vil komme til at foregå hvert for-år i den nyudsprungne skov i Aarestrup.
Rammerne var perfekte for løbet, og udbruddene var mange, da 3 og 5 km ruten først gik gennem jungle-stien, ”nej, hvor er det hyggeligt” smuk rute, pyh det var langt!!. – og for de mere garvede løbere var ruten bl.a. lagt omkring Røde Mølle, der gav store og gode udfordringer.
Mange roser til arrangørerne, hvor Kim Hansen havde lagt ruterne, og fik uvurderlig hjælp af ”Krabbe-officials”, der både skrev tider op, men også uddelte suppe og vand efter løbet.
Det var så afgjort en succes – krabbeløbet er kommet for at blive. Over 100 løbere havde fundet vejen til Gregers Krabbe Friskolen.
Gregers Krabbe Friskolen er glad for opbakningen, og summer videre i det spæde forår, med en masse nye spændende tiltag de kommende år. Samtidig med, at tilgangen til skolen er stadig stigende.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"