Strandby skole gør klar til sin sidste skolefest

Tirsdag, 08/03/2016 17:22

Forventer ekstra stort fremmøde
Derfor forlyder det også, at der bliver et ekstra stort fremmøde af gamle elever til denne sidste skolefest, som finder sted nu på fredag. 

 

Ud over at elever, lærere, pædagoger og skolebestyrelse har været i gang med forberedelserne længe, så er forældreforeningen også sat på en større opgave end ellers.

 

Forældreforeningen står nemlig for aftensmaden, som er tarteletter med høns i asparges, som der vil blive lavet 600 stk. af. Herudover laves der også et endnu ukendt antal lagkager.

 

”At være barn”
Temaet for denne sidste skolefest er ”At være barn”. Strandhuset og indskolingseleverne lægger ud med sang og sammenspil. Og efter at børn og voksne har boltreret sig i skolefestens boder og har fået noget at spise, så tager de ældre elever over med en musical.

 

Eleverne har i samarbejde med Tina Boysen, Tina Nielsen og Jørgen Svoldgaard selv stået for replikker, tekst og musik til Garmanns Verden, som er skrevet ud fra de 3 bøger af Stian Hole om den 6-årige Garmann.

Overskud går til lejrskole Efter opførelsen af Garmanns Verden åbner boderne igen, og her håber man virkelig at det skæpper i pengekassen, således at Strandby skoles elever kan komme på en sidste lejrskole til maj, som går til Gjerrild Strand på Mols.            

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"