Stort program på Vildmosecentret

Tirsdag, 06/07/2010 14:16

LILLE VILDMOSE: I én samlet bevægelse løfter krondyrene hovederne og løber i let trav mod skoven. I skovkanten stopper dyrene og kigger med vagtsomme, men også nysgerrige øjne tilbage mod bussen. Deltagerne nyder synet af dyrene med både store hjorte og små kalve, og kort tid efter at bussen er væk kommer dyrene igen ud på den åbne slette for at græsse. Sådan indleder naturvejleder Jakob Konnerup fra Lille Vildmosecentret, når han skal fortælle om nogle af de mange oplevelser, der denne sommer bydes på i Lille Vildmose. Denne storslåede naturoplevelse får mange af vores gæster, når de deltager på de guidede busture ind i mosens skove udtaler Jakob Konnerup. Hele juli måned er der guidet bustur hver tirsdag og torsdag aften med start fra Lille Vildmosecentret fortæller han. Vil man hellere opleve højmosens gyngende grund og smukke blomstertæppe, så er det onsdag eftermiddag, at man i egne biler kan følge Lille Vildmosecentret guide rundt i mosen, fortsætter naturvejlederen og fortælle, at hvis man gerne vil se det hele lidt fra oven er det fredag formiddag, når der er guide bustur rundt i mosen i en Open Top bus.
I år har Lille Vildmosecentret også sat fokus på børnene, siger Jakob Konnerup, som er ansvarlig for aktiviteterne på centret. I sommerperioden frem til midten af august vil der hver tirsdag formiddag være børnearrangement på centret, hvor børnene kan møde trolden Lille Vildma og være med til sjove naturaktiviteter, udtaler han, men søndag er den store familiedag, hvor man på Lille Vildmosecentret om formiddagen kan deltage i børnevenlige naturaktiviteter med trolden Lille Vildma og om eftermiddagen er der guidet rundvisning på centret. Aktiviteterne i og omkring Lille Vildmosecentret er indeholdt centrets entrépris, siger Jakob, mens de guidede ture koster mellem 30-100 kr. pr. pers.
Vi forsøger at lave aktiviteter og oplevelser for gæster i alle aldre udtaler naturvejleder Jakob Konnerup, og opfordre samtidig til at man besøger Lille Vildmosecentret hjemmeside eller forsyner sig med centret aktivitetsplan, for på den måde at få et overblik over det store sommerprogram i Lille Vildmose.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"