Stort høvdingeboldstævne i Arena Himmerland

Tirsdag, 27/04/2010 14:13

STØVRING: Mandag den 19. april dannede Arena Himmerland rammen om de nordjyske mesterskaber i Høvdingebold. Høvdingeboldprogrammerne, som igen i år er utrolig populære, har dannet inspiration til disse lokale stævner, hvor vinderen går videre og kan ende med at spille finale på DRs høvdingeboldbane. 
Ved stævnet i Arena Himmerland dystede de 450 elever fra 4. og 5. klasse om at nå landsdelsfinalestævnet i Vejle onsdag den 5. maj. Det blev 5.a fra Bavnebakkeskolen, der efter en tæt finale med sejr på 2-0 over Stolpedalskolen fra Aalborg sluttede på førstepladsen i turneringen og de skal dermed repræsentere Nordjylland ved stævnet i Vejle. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"