Stor koncert i Aars til marts

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 04/12/2018 08:14

AARS: Hele Vesthimmerland er inviteret til Aars lørdag, 30. marts næste år, når der bliver holdt koncert og fest for 2000 i Messecenter Vesthimmerland.

Det er fodboldklubberne Aars Idrætsklub og Farsø-Ullits IK der sammen med Messecenter Vesthimmerland igen i 2019 skaber et stort koncertarrangement i Aars.

- Vi laver igen i år et set-up, der består både af store danske originaler og enestående kopier, der kan levere varen på samme høje niveau, som de originaler, de spejler sig i, siger Per Nyborg fra Aars IK og Kim Nyby fra FUIK i forening.

Artisterne til koncerten er Hardinger Band, Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake, Die Herren - U2 kopiband og Søs Fenger.

Billetsalget til giga-koncert-festen i Aars begynder denne uge.

Læs mere i Aars Avis i morgen.