Stjernevandring og Helligtrekongers fejring i Aars

Af Torsten Hansen, Onsdag, 01/01/2020 08:00

AARS: Traditionen med at lave en Helligtrekongers fejring og arrangere en vandring gennem Aars bliver naturligvis fastholdt.

Søndag, 5. januar indleder museumsdirektør Broder Berg med at fortælle om Helligtrekongers traditioner. Det foregår på Vesthimmerlands Museum i Aars. Samtidig mødes mange fra FDF udenfor, hvor de får tændt faklerne.

Når alle er klar begynder en vandring fra museet til Aars Kirke. Undervejs synges ”Et barn er født i Bethlehem”.

Efter et kvarters tid er optoget nået frem til Aars Kirke, hvor sognepræst Sara Schouby tænder Helligtrekongers-lyset.

Efterfølgende serveres der varm suppe udendørs – under stjernerne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"