St. Restrup Løbet en stor succes

Mandag, 28/06/2010 22:29

Vejrguderne var med både arrangører og løbere i alle aldersgrupper, da Frejlev Motion og St. Restrup Idrætsforening i samarbejde havde arrangeret.
St. Restrup Løbet er endnu et tiltag fra det lokale foreningslivs side, hvor formålet er at indsamle penge til en ny Frejlevhal, via folkelig opbakning. Selvom Frejlev Motion ved første øjekast ikke har det store at bruge en hal til, så anser de det af stor vigtighed at alle borgere i og omkring Frejlev og Sønderholm har mulighed for gode idrætslige udfoldelsesmuligheder – bedre end de nuværende. Derfor var de ikke sene til at takke ja til et samarbejde med St. Restrup Idrætsforening om at arrangere et løb, hvis formål var at genere penge til en ny hal i Frejlev.
Der var stor folkelig opbakning til St. Restrup løbet. Op mod 250 løbere stillede til start. Her havde løberne mulighed for at vælge én af i alt tre rutemuligheder passende til temperament og kondition. Rutelængderne var på hhv. 2,4 km, 7,1 km og 14,0 km – alle ad stisystemer i og omkring Frejlevs smukke natur. Der ud over var der fælles opvarmning inden løbsstart, hvor der var god energi og glade smil fra de deltagende løbere.
Ud over de mange tilmeldte løbere, havde det lokale erhvervsliv, via donationer af forskellig karakter – lige fra græsslåning ude på naturruterne til vand, æbler og chokolade i målområdet, også vist deres store opbakning til en ny Frejlev hal.
Alt i alt betegnes St. Restrup Løbet som en kæmpe succes, hvor overskuddet endnu ikke er opgjort. Men der blev vist folkelig opbakning, til endnu et arrangement hvis eneste formål var at indsamle penge til en ny Frejlev hal, noget som politikerne i Aalborg Kommune har tilkendegivet er af stor betydning.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"