Støvring-piger tog medaljer ved DM i Disco og Hip Hop

Onsdag, 02/06/2010 10:15

STØVRING: I Pinsen afholdt De Danske Danseskoler ”Danmarksmesterskabet 2010” i Brøndby Hallen ved København. Fire piger fra Støvring, Emma og Sara Kragh samt Signe og Emma Kirkeby stillede op for deres danseskole, Move Danseinstitut fra Aalborg. Sammen med mere end 1.000 børn og unge op til 12 år kæmpede de fire piger om medaljerne i de to danse stilarter Disco og Hip Hop.
For Sara og Emma Kragh samt Signe Kirkeby var der tale om mesterskabsdebut, men de lod sig ikke slå ud af den store konkurrence og kæmpede sig alle frem til flotte finale-placeringer. Emma og Sara vandt en flot andenplads i A-rækken i deres hip-hop duo.
Emma Kirkeby har også tidligere deltaget ved  DM og udnyttede erfaringen til at hente en flot sølvmedalje med hjem i Hip Hop Duo, sammen med makkeren Kristine Brandt fra Nørresundby.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"