Støvring Motions Cykelklub til Jættefestens Stjerneløb i Suldrup

Onsdag, 11/08/2010 10:37

SULDRUP: Søvring Motions cykelklub besluttede, at flytte udgangspunktet for klubbens torsdags træning i uge 31 til Jættefestens Stjerneløb i Suldrup. Dette resulterede i at ca. 15 medlemmer fra klubben mødte op til løbet og deltog på henholdsvis to og tre af ruterne.
Klubben var repræsenteret med både racer cykler og almindelige jernheste af forskellig vedligeholdelsesstand. For ét af medlemmerne resulterede for hårdt tråd i pedalerne med, at en pedal faldt af cyklen. Det blev dog fikset på vejen af nogle behjælpelige borgere i Suldrup.
Vejret var perfekt: ingen regn eller vind, og solen tittede frem. Alle deltagere fra klubben kom sikkert i mål i Suldrup, og de ser frem til at deltage næste år.  

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"