Støtteforening anerkender sygehuspersonale for patienttilfredshed

Mandag, 21/12/2009 22:06

Samme flotte resultat, opnåede sygehuset for øvrigt i forbindelse med den seneste patienttilfredshedsanalyse for to år siden, og det har sygehusdebat og tunge skyer over sygehuset i Farsø heldigvis ikke fået indflydelse på.         
Ud over patienterne har givet topkarakter til sygehuset, så ønskede sygehusets støtteforening i torsdags også at vise deres anerkendelse for det flotte resultat. Ved en samling i sygehusets kantine, lød der atter rosende ord til sygehusets personale fra Støtteforeningens formand Kirsten Moesgaard. Efterfølgende modtog hver enkelt medarbejder en flaske rødvin med den symboliske værdi, at de hver især har gjort deres ypperste og lagt deres hjerteblod i deres arbejde på sygehuset.       
Anerkendelsen til personalet på Farsø sygehus blev samtidig Kirsten Moesgaards sidste som formand for Støtteforeningen for Farsø sygehus. Som bekendt indtræder Kirsten Moesgaard i Regionsrådets forretningsudvalg fra den 1. januar, og for ikke at være inhabil i vigtige beslutninger der f.eks. vedrører sygehuset i Farsø, har hun valgt at overgive formandsposten til en afløser.   
På den ekstraordinære generalforsamling i Støtteforeningen torsdag aften blev Chr. Bach Iversen, Vester Hornum valgt som ny formand og Peter Møller, Farsø som suppleant.       
Kirsten Moesgaard er meget tilfreds med valget af Chr. Bach Iversen. Han har en fortid i Amtsrådet, hvor han også kæmpede sygehusets sag. Han har desuden i andre foreningssammenhænge betænkt sygehuset i Farsø      

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"