Sommernyt fra Ældrerådet i Rebild kommune

Onsdag, 16/06/2010 11:30

Ældrerådets majmøde blev denne gang afholdt på Engparken i Rørbæk, hvor lederen viste rundt og fortalte.
Deltagerne fik en rigtig god orientering omkring demens af en af kommunens demenskoordinatorer. Der er i øvrigt lavet en demenspolitik, som ældrerådet har til høring, og der blev oplyst, at der er startet en demenscafè. Ældrerådet sidder i arbejdsgruppen omkring demensbyggeriet i Ådalen i Støvring
Omkring budgettet for 2011 vil man først blive hørt, når der foreligger et forslag. For tiden samles spareforslag ind, og når de er bearbejdet, så kommer budgetforslaget til høring.
Kvalitetsstandarderne var til revurdering. Vedr. mad mente man, at det ikke kunne være rimeligt, at der skulle betales kontant, hvis man ville have en større portion mad i det daglige på Ældrecentrene.  Ældrerådet ønskede kontant betaling slettet. Ligeledes mente man, at beløbsgrænsen på 500 kr. for afregning af mad, når man ikke var til stede (ferie og lignende), var for høj. Ældrerådet foreslog 100 kr.  
I øvrigt finder Ældrerådet det meget vigtigt, at alle borgere i Rebild Kommune over 60 år er bekendte med, at man kan benytte de generelle aktivitetstilbud på vore Ældrecentre.
Ældrerådet har været til et ekstraordinært møde med forvaltningen omkring fremtidig drift af hjælpemiddelområdet. Ældrerådet kunne fuldt ud tilslutte sig forvaltningens forslag til den politiske behandling.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"