Sol, smil og teknik på taktiktavlen

Tirsdag, 13/07/2010 14:35

STØVRING: 48 drenge og piger i alderen 8 til 14 år har i uge 27 brugt fem dage på DBU Fodboldskolen i Støvring IF Fodbold. Sol, smil, sammenhold og højt fagligt indhold kombineret med gode baner gjorde det hele til en god oplevelse.
Sportschef Jannik Riis var selv med på DBU Fodbold-skolen som coach for trænerstaben, mens klubhusinspektør og SIF’s universalnøgle på en stribe andre poster, Kaj Erik Larsen alias Norbert, var leder af DBU Fodboldskolen i Støvring.
Jannik Riis fortæller: - Det var nogle meget dygtige og motiverede børn, der var mødt op. Det samme gjaldt trænerstaben, og vi har haft nogle kanondage med højt fodboldmæssigt niveau i en god og positiv atmosfære.
Vejret har været perfekt, og anlægget er også i topform, fortsætter Jannik Riis.
DBU Fodboldskolen blev fløjtet i gang mandag den 5. juli og strakte sig frem til og med fredag 9. juli - seks timer hver dag.
Man kom omkring følgende fodboldfaglige områder: Balance og koordination.  Driblinger og vendinger. Pasninger og afslutninger.
Glædeligt er det også, at der er spillere fra en del af vores naboklubber, fortsætter Jannik Riis.
SIF-sportschefen forklarer, at følgende målsætninger gerne skulle opfyldes i løbet af de fem dage: At spillerne lykkes personligt (psykisk). At de trives ugen igennem (socialt). At de rører sig (fysisk). At de individuelt udvikler sig teknisk og motorisk.
Der er også udsolgt til den næste Fodboldskole hos Støvring IF Fodbold i sommerferien. Den kommer i uge 31, hvor 130 drenge og piger har tilmeldt sig DGI Fodboldskolen, der splittes op i to, en miniskole for de yngste og en maxiskole for de ældste.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"