Sognedag i Øster Hornum

Onsdag, 27/01/2010 10:56

ØSTER HORNUM: Søndag den 31. januar, er der sognedag i Øster Hornum. 
Dagen starter med gudstjeneste i Øster Hornum Kirke, hvor dagens foredragsholder, professor Brian Mcguire fra RUC, vil prædike over søndagens evangelium. Derefter er alle velkomne til frokost i konfirmandhuset ved kirken. 
Herefter taler Brian Mcguire over emnet “Kristen spiritualitet i
middelalderen”. Spiritualitet dækker de sider af krop og sjæl som et menneske bruger i sin søgen mod Gud. 
I middelalderen sørgede den kristne kirke for, at spiritualitet var tilgængelig for alle. For at beskrive middelalderens verden, fortælles der om en eller flere førende skikkelser, hvis liv blev en søgen efter et møde med Gud. Det kan handle om de store kvindeskikkelser Hildegard af Bingen eller Birgitta af Vadstena. Eller om en næsten glemt dansk helgen, Vilhelm af Æbelholt. Eller om cisterciensernes store forfatter og fornyer, Bernard af Clairvaux.
Efter foredraget bliver der tid til spørgsmål og debat over en kop kaffe, inden dagen slutter omkring kl. 15.00.
Det er gratis at deltage i sognedagen og der er ingen tilmelding.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"