Små modeller har stor interesse

Af Torsten Hansen, Lørdag, 08/02/2020 17:43

AARS: Selv om modellerne er små, så er det tydeligt, at deltagernes interesse for modellerne er meget stor.

Igen i år er der fuldt hus til Hobby og Modelmessen i Messecenter Vesthimmerland. Alle stande er solgt, og der deltager rigtig mange samlere og andet godtfolk. På bordene og flere steder også på gulvet finder man traktorer, lastbiler, modeltoge, skibe, flyvemaskiner og meget mere. De er alle udført ned til mindste detalje som kopier af virkelige maskiner.

- I år har vi flere RC-folk med (Radio Controled - fjernstyret, red.) Nogle af dem er kommet med terrængående biler. siger arrangør Sonny L. Nielsen.

Model og Hobbymessen har noget for både hyggesamleren og nørden. Messen begyndte lørdag og fortsætter søndag, 9. februar.

Læs mere i Aars Avis på onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"