Slut for Børns Voksenvenner i Nibe

Torsdag, 18/03/2010 02:57

Foreningen Børns Voksenvenner i Nibe har måttet tage det skridt at lukke foreningen, efter 6 års virksomhed.
Foreningen har i en række tilfælde tilknyttet »Voksenvenner« til børn der har haft behov for en voksen at støtte sig til, og foreningen har endvidere flere gange stået bag en »Børnedag« i Nibe Idræts- & KulturCenter.
Bestyrelsen v. Mette Jonasson siger i forbindelse med lukning af foreningen:
Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at vi ved den årlige generalforsamling måtte opløse Børns Voksenvenner afdelingen i Nibe.
Vi kunne ikke desværre ikke finde nye medlemmer til bestyrelsen, hvorfor denne beslutning blev taget.
Vi arbejder i øjeblikket for, at vi på anden vis kan føre den populære »Børnedag« videre i et andet regi. Derfor vil meget gerne takke alle de foreninger der i byen, har været med til at gøre afdelingen i Nibe til noget ganske særligt i løbet af de sidste 6 år. Uden jer havde det ikke været muligt at lave de aktiviteter, som har kendetegnet vores arbejde. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"