Skousen butikken er tom igen

Af Torsten Hansen, Lørdag, 06/04/2019 09:00

AARS: Hvidevarekæden Skousen genopstod i nogle måneder på Vestre Boulevard i Aars. Men nu er butikken igen tom.

- Vi poppede op, men nu er vi "poppet" ned igen, siger Henrik Stevnhoved, der driver Skousen i Hobro og stod for butikken der igen er lukket i Aars.

Ideen var at undersøge, om der var basis for en Skousen-butik i Aars.

- Der er basis for en butik i Aars. Men vi kunne ikke blive enige om den rigtige husleje, siger Henrik Stevnhoved.

Han udelukker ikke, at han senere vil åbne en Skousen i Aars.

- Vi er altid åbne for muligheden, men lige nu synes vi ikke, at det rigtige lejemål er der, lyder det fra Henrik Stevnhoved.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"