Skolernes Skakdag i Sønderholm

Onsdag, 24/02/2016 23:36

Fredag op til skolernes vinterferie var Sønderholm skole med i Skolernes Skakdag sammen med 250 andre skoler landet over. Det blev en dag i hjernegymnastikkens tegn under mottoet: »Det skal være sjovt at blive klogere!«
 
På Sønderholm skole satte ca. 100 elever sig til skakbrætterne for at dyste på tanker og idéer. Dagen startede med en kort introduktion til skakspillet, inden eleverne lærte de forskellige skakbrikker at kende og senere spiller den sociale skakform »actionskak«. I actionskak skal der både tænkes hurtigt og byttes plads, når gamemasteren – som er en af skolens lærere – råber action! Dagen sluttede med fælles foto og diplomer til alle elever.

Skolen deltager i Skolernes Skakdag, fordi vi ser, at eleverne her kan samarbejde på nye måder og lære nye sider af sig selv og hinanden at kende. Skolernes Skakdag er inklusion i børnehøjde på en dag, hvor det skal være sjovt at blive klogere, siger
Bonnie-Belinda Nolsøe og Rasmus Skovbo, der er ansvarlige for Skolernes Skakdag på Sønderholm Skole.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"