Skolebestyrelsens svar til Hans Thorup

Onsdag, 30/09/2009 02:07

DEBATINDLÆG
Af skolebestyrelsen ved Nibe Skole
Hans Thorup stillede i sit læserbrev/kommentar til skolebestyrelsen i sidste uge indtil flere spørgsmål, som vi i det følgende vil forsøge at svare på.
1.    Har der været budgetteret med nyindkøb i den nævnte 2 års periode, og er dette sket
Det årlige budget Nibe Skole får tildelt til IT området er gået til vedligeholdelse af den eksisterende IT-park, dvs. toner til printere, netkort, netværket, reparation af computere mm..
2.    Har der ikke været foretaget reparationer og normal vedligehold i perioden?
Jo, det er det hovedparten af pengene er gået til (fx koster det 400,- at udskifte et tastatur til en bærbar, da der ikke kan købes enkelte taster til skolens bærbare computere). I efteråret skulle 16 bærbare computere have nyt tastatur dvs. en udgift på ca. 6400,- ud af et budget på ca. 70.000,- altså næsten 10%.

3.    Hvorfor er 148 ud af 225 PCére stået af på 2 år?

Dette forhold skyldes flere ting. Dels at ved overgangen til Aalborg Kommune var der tekniske problemer med at få en stor del af de eksisterende computere til at virke på DAKS net (Aalborg Skolevæsens pædagogiske net). I den forbindelse blev der tilbudt brugte og udfasede administrations computere fra Forvaltningen til Nibe Skole. Disse computere har derfor haft en forholdsvis kort levetid.
Samtidig har der været en generel udskiftningsrate på ca. 50 bærbare computere årligt, og da de statslige midler til IT i 3. klasserne bortfaldt efter 2007 har der ikke været tilført ekstra nødvendige midler. IT midler til 3. klasserne var en ordning der fungerede i tre år fra 2005-2007, hvor skolerne fik et tilskud fra Undervisningsministeriet. De computere der blev købt de første år er allerede blevet udfaset, da levetiden er 4 år for bærbare computere i folkeskolen.
4.    Er der ikke garanti, som når jeg som privatperson køber en PC?
Jo, der er også garanti og den er blevet benyttet, når det har været muligt. Computere der bliver brugt i folkeskoleregi bliver dog udsat for et langt større belastningsniveau end private computere. Der er mange forskellige brugere af den enkelte computer i løbet af en enkelt dag. Fra seksårige skolebegyndere, 9. klasses elever der skal bruge computerne intensivt til projektopgave og afgangsprøve til andre brugere af Nibe Skole så som pensionister og VUC, der også gør brug af skolens computere. Derfor vil slidtage på skolens computere være mere omfattende end ved den normale hjemmecomputer.
Jo, der er også garanti og den er blevet benyttet, når det har været muligt. Computere der bliver brugt i folkeskoleregi bliver dog udsat for et langt større belastningsniveau end private computere. Der er mange forskellige brugere af den enkelte computer i løbet af en enkelt dag. Fra seksårige skolebegyndere, 9. klasses elever der skal bruge computerne intensivt til projektopgave og afgangsprøve til andre brugere af Nibe Skole så som pensionister og VUC, der også gør brug af skolens computere. Derfor vil slidtage på skolens computere være mere omfattende end ved den normale hjemmecomputer.
I forhold til at købe computere billigere andetsteds, så er skolen bundet af kommunale indkøbsaftaler, hvilket ikke gør det muligt at købe tilbuds computere.        
Apropos privatperson så gør man jo typisk det, at man sparer op eller skærer ned et andet sted i en periode, men den strategi er efterhånden ikke muligt længere, da skolens budget er udhulet mere og mere gennem de senere år. At tage penge fra et andet budgetpunkt, kan vi ikke, da der kun er bogkontoen tilbage, der ikke er barberet ind til benet, og det er jo som at vælge mellem pest og kolera. Det er vores børns læringsredskaber.
Små netbooks (mini bærbare) kan være en mulighed, men de løser ikke skolens computer problem, da de mest tjener som et skriveredskab, og vil være begrænset i arbejdet med film, billeder og lyd.
Sponsorater er selvfølgelig en anden mulighed, men er det virkelig der, vi er kommet til med vores folkeskoler, hvor rammer og vilkår i udgangspunktet skal være ens for alle elever, og hvor kommunen skal sørge for at dette er til stede?
Som man forhåbentligt kan se i ovenstående, så er skolens budget blevet barberet mere og mere de senere år, således at det begynder at blive kritisk ifht. hvad folkeskoleloven lægger op til samt hvad forældrene ønsker.
Formand Djon F Severinsen, næstformand Poul Erik B. Sørensen, Karen Marie B Uggerhøj, Lone A. Tingleff, Heidi Gregersen, Kirsten Overgaard, Ulla Munk

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"