Sidste Skoledag for 9. og 10. klasserne

Onsdag, 02/06/2010 10:20

Fredag var det sidste skoledag for 9. og 10. klasserne på landets folkeskoler og naturligvis blev denne dag også fejret med manér på skolerne i Rebild Kommune.
Mange steder gik den første times tid med fælles morgenbord, hvor de mange elever fik en god mulighed for at få en sidste snak med deres lærere, inden de forlader skolerne. Herefter var der uddeling af karameller til skolens øvrige elever og det må siges, at der ikke blev sparet på de søde sager, da mange af de yngste elever kunne gå hjem med en kæmpe pose karameller.
Alt i alt en festlig sidste skoledag, hvor de mange elever fik taget afsked med deres skole på en god måde. Nu venter de mundtlige eksamener, inden skolerne helt slipper sit tag i eleverne.
                   

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"